Hegn
Inden du går i gang med at opstille eller sætte hegn, bør du læse hegnsloven og undersøge de lokale byggevedtægter, servitutter og grundejerforeningens vedtægter.
Fælleshegn
Et fælleshegn står i skellet mellem to grunde. Naboerne kan selv bestemme, hvordan hegnet skal se ud. Du er normalt forpligtet til at deltage i rejsning af fælleshegn, hvis naboen kræver det. I følge hegnsloven må et fælleshegn normalt ikke være højere end 1,8 meter.
Egne hegn
Hegn på egen grund står langs skellet og må ikke være højere end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra skel.
Indre hegn
Indre hegn står mere end 1,75 meter fra skel og er ikke omfattet af hegnsloven.
Læhegn
Skal et hegn give læ for vinden, må det ikke være helt tæt, fordi vinden vil have svært ved at passere og i stedet søge uden om og over hegnet.
Trin-for-trin rådgivningsguide
Download XL-BYG folderen "Hegn" eller hent den i byggecenteret. I denne finder du generel vejledning om hvad du skal bruge af materialer og trin-for-trin instruktion i hvordan du opsætter hegn og kravene hertil.