
I menuen har vi samlet en række artikler om de spørgsmål, der kan melde sig, når haven kalder. Kig dig omkring og lad os hjælpe dig godt i gang.
Træterrassen nedbrydes hurtigt af vind og vejr, hvis du ikke passer og plejer den. Overfladen er især sårbar, når det gælder angreb af alger, som både gør terrassen ekstremt glat, og som nedbryder træet, hvis du ikke griber ind i tide. Se her, hvordan du sikrer en flot og holdbar terrasse.
Vinteren har været hård ved terrassen af træ. Masser af vand og snelag der har ligget længe, vil næsten altid resultere i mørkfarvning af alger. Derfor er det vigtigt med det rigtige forarbejde, inden du fx genbehandler med træbeskyttelsesmiddel.
Det er ikke nok bare at vaske terrassen med vand. Enten skal du anvende et rensemiddel som effektivt fjerner snavs og algebelægninger, fx Pinotex Trærens, eller du kan bruge en højtryksrenser.
Pinotex Trærens er klar til brug og skal ikke fortyndes yderligere. Midlet sprøjtes på med den medfølgende sprøjte, hvorefter overfladen bearbejdes grundigt med en stiv børste. Lad midlet virke i 20 minutter, inden du skyller efter med rent vand. Pinotex Trærens bør kun bruges på overflader, der skal efterbehandles med (farvet) træbeskyttelse, idet trærenseren godt kan blege og efterlade skjolder.
Hvis der er områder med råd eller nedbrudt træ, er det en god ide at slibe med groft slibepapir, indtil du kommer ned til friskt træ.
Du kan også bruge en højtryksrenser til afrensningen, men det kræver lidt forsigtighed. Der er godt med kraft på vandstrålen, så det gælder om at holde en passende afstand fra højtryksrenserens dyse og ned til træet. Kommer du bare en smule for tæt på, virker vandstrålen næsten som en fræser; så prøv dig frem med forsigtighed.
Hvis du behandler din terrasse med træbeskyttelse, skal det være en type med farve, idet det er pigmenterne, der beskytter mod solens nedbrydende stråler.
Start med bræddernes ender, og sørg for at endetræet er godt mættet med træbeskyttelse - regn med tre eller fire påføringer.
Du får den mest effektive beskyttelse af træterrassen, hvis du behandler to gange med træbeskyttelsen; det giver også den optimale skridsikkerhed.
I din lokale XL-BYG kan du hente Pinotex nye folder SÅDAN TRÆBESKYTTER DU, et praktisk opslagsværk om fx hvordan du behandler forskellige træsorter, hvad du skal gøre ved tidligere behandlet træ, og om hvilke typer træbeskyttelse og -olie, du skal bruge til de forskellige opgaver.
XL-BYGs Outrium-serie består af en række udemøbler i en rigtig god kvalitet, der holder i mange sæsoner. Der er taler om møbler og tilbehør, der både er komfortable, lette at vedligeholde, og som med et enkelt og stilrent design passer til alle terrasser
Serien omfatter udover havemøbler desuden krukker, parasoller og solvogne. Du kan se hele sortimentet i vores web-shop, hvor du hurtigt og nemt kan bestille varerne til levering på din adresse, eller du kan selv vælge at afhente dem i din lokale XL-BYG.
Husets uderum, terrassen, kan nemt blive familiens foretrukne opholdssted sommeren igennem, især hvis du indretter den fornuftigt - fx når det gælder om at finde læ for vinden, eller skabe stemning med lys på terrassen eller om at placere havens andre aktiviteter på den rigtige måde i forhold til terrassen
I tre ud af fire dage blæser vinden fra vest i Danmark. Det er værd at tage med i overvejelserne, når terrassen skal placeres. Hvis du ikke kan bygge terrassen i læ af huset, kan du undgå vinden med et læhegn. Du kan enten vælge at bygge et fast læhegn, eller du kan vælge et ”mobilt” læhegn, fx i form af pileflet, der monteres i flytbare rammer eller i form af blomsterkasser, der også hurtigt kan placeres i vindretningen.
Find julebelysningen frem og hæng kæder op i træer eller under terrassens overdækning. Det giver både bedre lys, og det skaber stemning.
Madlavning i haven bliver en endnu større oplevelse, hvis du bygger et lille udekøkken. Monter en lille køkkenvask og brug vand fra en vanddunk. Gas i små gasflasker kan levere energi til madlavningen i mange timer - både på et løst gasblus og til gasgrillen.
Det er en rigtig go’ ide at anbringe børnenes sandkasse og gyngestativet, så I kan se børnene, når I opholder jer på terrassen. Lav også gerne en lille bålplads i nærheden af terrassen, så børnene kan bage snobrød.