Hæk eller hegn
Skal det være et levende hegn, der afskærmer haven mod vind og indkik. Eller skal det være et stakit? Det er et spørgsmål om smag og økonomi og om, hvor meget tid man vil bruge på vedligeholdelse. Med mindre det gælder hegnet i skellet mellem dig og naboen, har du frit valg og mange muligheder.
Hvad siger hegnsynsloven?
Står hegnet i fællesskellet, må man ikke sætte noget op uden naboens samtykke. Enighed med naboen om hæk, hegn og højde er altså det bedste udgangspunkt. Der er derudover ingen regler for, hvor højt et hegn må være. Men kan man ikke blive enige om afskærmningen, kontaktes Hegnsynet, der påbyder en højde på 1,80 m. Har man hegn i fælles skel, deles udgifterne, og man forpligtiger sig til at vedligeholde afskærmningen mindst en gang om året.
Står hegnet eller hækken f.eks. 25 cm inde på grunden, behøver man ikke at tage naboen med på råd. Husk blot at varsko i god tid, hvis du bestemmer dig for at fjerne afskærmningen.
Levende hegn
Valg af hæk afhænger ikke kun af smag, men også af vækstforhold. En ligusterhæk trives ikke, hvor der er meget vindomsust eller i våd jord. Under sådanne forhold vil navr og avnbøg klare sig bedre:
- Skal hækken være høj (2-4 m) er avnbøg, bøg, liguster, taks og thuja velegnede
- Til lavere hække (1-3 m) kan fjeldribs og tjørn bruges
- Buskbom er god til helt små hække (10-15 cm)
- Til fritvoksende hække, der ikke skal klippes, kan syren, spiræa, kirsebærkornel, bærmispel, forsythia og rose anbefales
Hvor langt skal sværdet være
De fleste sværd har to sæt knive, der bevæger sig frem og tilbage mod hinanden. Sørg for at knivene er velsmurte, bl.a. ved at opbevare klipperen med sværdet stukket ned i en plastskede med en blanding af petroleum og olie. Hækkeklippere fås med sværd i tre længder: Det korteste på 35-40 cm anbefales til små hække. Det mellemste sværd på 50 cm er godt til almindelige "parcelhushække". Det længste sværd på 60-65 cm kræver lidt øvelse at arbejde med, men er velegnet til høje og lange hække, der for det meste kan nås uden stige. Har man først øvelsen er det også lettere at "glatte" en stor hæk med det lange sværd.
Valg af hækkeklipper
Håndklipperen er den mest miljøvenlige og støjsvage hækkeklipper med en helt klar fordel: Den giver gode muskler. El-klipperen er den mest brugte, og den er god til almindelige haver. Den er nem at håndtere, men kræver, at der er strøm i nærheden. Benzinklipperen er tungere end el-klipperen. Fordelen er, at den kan klippe uden strøm, og derfor kan bruges de steder, der ikke har adgang til strøm.
Tips om klipning
For at gøre en hæk helt tæt forneden skal man sørge for, at der kommer lys til de nederste grene. Klip derfor hækken smallere foroven og bredere nederst. Husk også at jo bredere en hæk er, jo svagere er den over for f.eks. snetryk. De løvfældende hække klippes inden Skt. Hans. I august klippes de stedsegrønne hække, der på det tidspunkt er udvoksede med faste knopper, der ikke springer ud før til foråret. Kraftig tilbageskæring skal foregå om vinteren.
Stakit
Stakit har den fordel frem for levende hegn, at det har den færdige højde med det samme. Der er mange forskellige typer at vælge imellem, så der er god mulighed for at finde et, der passer til dit hus og din have.
Espalier
Med et godt espalier og en god beskæring kan plantning op ad muren blive en skulptur. F.eks. espalieres et æbletræ langs et espalier, hvorved æbletræet med tiden fremstår som en 3-5-7 armet lysestage.
Pergolaen kan prydes med mange forskellige plantearter, f.eks. tobakspibeplante, clematis, arkitektens trøst, vedbend, humle, kaprifolie, roser. Hver planteart sine vækstbetingelser, og dem skal du huske at tage højde for.
For at sikre blomstring over længere tid kan f.eks. flere forskellige clematis plantes ved samme stolpe.
Sådan gør du
Start med at opmåle stykket, hvor stakittet skal monteres og find ud af, hvilken type der skal bruges.
Grav hullerne til de to endestolper, der skal stå i frostfri dybde (90 cm, lej evt. et pælebor).
Sørg for at de to endestolper står helt lodret og fastgør derefter den ene endestolpe med småsten og jord, der puttes i hullet omkring stolpen. Jorden stampes under opfyldningen med en lægte eller en rafte. Den anden endestolpe fastholdes i sin position med to eller tre rafter.
Udspænd derefter en retningssnor mellem de to stolper og begynd nu udgravningen til de følgende mellemstolper. Når det første hul til mellemstolperne er udgravet begyndes monteringen af stakittet.
Skru beslag i endestolpen og monter derefter stakittet løst i beslagene.
Dernæst skal du sikre dig, at stakittet er helt lodret, hvorefter du løst fastgør stakittet til den første mellemstolpe.
Herefter begynder du at sætte mellemstolperne fast i jorden på samme måde som endestolpen. Igen skal du sikre dig, at stolpen er i lod under hele arbejdet.
Når stolpen er gravet helt ned, gør du stakittet helt fast til beslagene, og går derefter videre til den næste sektion.
Når alle sektioner er monterede saves stolperne evt. til, så de er lige høje og plankeværket males til slut i den ønskede farve eller beskyttes med en klar olie.
