Cedertræ  - det mest naturlige træ

Cedertræ er det mest miljøvenlige træ, du kan få. Det er utroligt robust og klarer al slags vejr uden hverken imprægnering eller efterbehandling.

Selv i et vådt Danmark regner man med en holdbarhed på op til 50 år for en ubehandlet facade. Cedartræ er mørkebrunt og giver en flot og naturlig facade. Med tiden bliver træet sølvgråt, men hvis du vil beholde den brune overflade, kan du efterbehandle med træolie.


Klinkbeklædning – sådan gør du

Hvis du vil have klinkbeklædt f.eks. en mur, skal brædderne monteres på lodrette lægter. Vi anbefaler, at brædderne monteres på trælægter (50 x 50 mm), lægterne monteres med ca. 60 cm afstand.


Før du går i gang, skal du tage stilling til, hvor stort overlappet mellem de enkelte brædder skal være. Overlappet afgøres af bredden på brættet. Eksempelvis anbefales et overlap på 25 mm for brædder i dimension 19 x 190 mm.


For at give facaden den rette hældning, er det vigtigt at få startet rigtigt. Start nedefra og byg op. Nederst på de lodrette lægter monteres en vandret trælægte på 25 x 50 mm. Monter det første bræt på den vandrette lægte, så får beklædningen automatisk den rette hældning. Sæt det næste bræt fast med søm, der placeres ca. 5 mm over overlappet. Og byg så videre opad.

Giv et gavekort til XL-BYG - klik her