Indimellem støder gør-det-selv folket på problemer - og vores medarbejdere i XL-BYG er klar til at hjælpe med stort som småt.
Råd og vejledning her og nu
Men måske er det weekend, og du har brug for råd og vejledning til dit gør-det-selv projekt her og nu. For at hjælpe har vi samlet en række svar på spørgsmål her på siden.
Vi har valgt at vise de emner der oftest bliver spurgt til, og listen vil løbende blive opdateret således at vi hele tiden viser de emner, der synes størst behov for.
Et bor med mange størrelser
Spørgsmål
Behøver man virkelig have et stort arsenal af spadebor liggende, hvis man ikke skal i byggemarkedet, hver gang man har brug for huller større end de 10-12 mm, et almindeligt sæt træbor klarer?
Svar
Nej, du kan købe et justérbart “spadebor”, som meget simpelt kan indstilles helt trinløst til en diameter fra 10 mm og helt op til en diameter på 50 mm.
Boret har en vinge, som kan forskydes til den ønskede diameter, inden den spændes til med en kraftig skrue.
Det justérbare bor har et bredt arbejdsfelt. Det kan være lidt svært at indstille helt præcist, så man må ofte prøve sig frem.
Hvor skal dyvlerne sidde?
Spørgsmål
Jeg er i tvivl om, 1) hvor store dyvler man skal bruge, 2) hvor man skal anbringe dem, og 3) om man ikke kan bruge en almindelig rundstok til at skære dyvler af?
Svar
Det sidste først: Dyvler er rillede, fordi limen på den måde kan trænge ned i dem, når emnerne presses sammen. Det kan man ikke med en glat rundstok. Men du kan købe dyvelstokke i længder, så du selv kan save dem ud i passende størrelser.
Generelt skal en dyvels diameter (X) være cirka en tredjedel af det træs tykkelse, den skal placeres i. Er der tale om forskellige trætykkelser, der skal samles, skal du bruge det smalleste stykke træ som udgangspunkt. Længden på en dyvel skal som regel være fem-seks gange dyvlens tykkelse – altså jo tykkere dyvel, jo længere skal den være.
Dyvler placeres så langt fra hinanden som muligt, hvis der er tale om en samling med kun to dyvler.
En passende placering findes ved at måle træets tykkelse (T) og så placere dyvlen, så der er en halv trætykkelse fra dyvlens centrum og ud til siderne. På den måde kommer dyvlen til at sidde lige langt fra alle tre sider.
Men disse regler skal naturligvis tilpasses den enkelte opgave og derfor blot tages som vejledende.
Færdigkøbte dyvler er affaset i enderne. Køber du en halv meter dyvelstok og selv saver den ud, skal du afrunde enderne, så de nemmere finder på plads i de borede huller. Husk, at dyvler skal sidde stramt.
Gipsskruerne beskytter pladen
Spørgsmål
Er der nogen fordel ved at bruge de specielle gipsskruer, når man sætter gipsplader op? Kan man lige så godt bruge skruer i den rette længde fra byggemarkedets tilbudskasse?
Svar
I en snæver vending kan du godt bruge alternative skruer, men selv om du umiddelbart kan spare lidt penge på det, er det kun en nødløsning.
Den afgørende fordel ved de specielle gipsskruer er den form, hovedet har – på undersiden. Deres såkaldte trompetform betyder, at kartonlaget skades så lidt som muligt, når skruerne sænkes ned i pladen. Det gør konstruktionen stærkere, og det gør, at der ikke er nær så stor risiko for at bryde gennem kartonen med skruehovedet.
Sker det, er du nødt til at sætte en ny skrue i som erstatning ved siden af den mislykkede, og så er fornøjelsen ved at spare nogle kroner hurtigt overset.
En almindelig skrue ødelægger kartonen på gipspladerne mere, end trompethovedet på den særlige gipsskrue gør. Derfor vil man spare tid og få et bedre resultat med gipsskruer.
Hvad fjerner klisterstriber?
Spørgsmål
For nylig skrev I om en malertape, som var velegnet til afdækning langs vinduer, der skulle males. Men hvad gør man, når der er brugt almindelig malertape, som har siddet for længe?
Svar
Hvis du ikke kan trække malertapen af, fordi den har siddet for længe, må du skrabe tapen af med fx en barberbladsskraber. Det er besværligt, og du kan næppe fjerne de sidste limrester på ruden første gang.
Her har du to muligheder. Du kan fortsætte med skraberen, og du kan bruge rensebenzin. Husk i øvrigt, at de billige malertaperuller, som købes i byggemarkedet, ikke kan tåle at sidde på ruden i mere end godt et døgns tid.
Du skal vælge en dyrere tape af et anerkendt mærke. Så kan den typisk sidde i helt op til tre døgn.
Hvorfor er malingen svær at fordele med pensel?
Spørgsmål
For nylig skiftede jeg farve på et malet skab og blev overrasket over, så svært det var at få den nye farve til at dække, selv om jeg brugte pensel. Skabet var før malet med alkydfarve. Den nye olie-vand-maling var farvehandleren meget begejstret for. Hvad kan jeg have gjort forkert?
Svar
De nye oliemalinger, hvor vand erstatter opløsningsmidler som terpentin, har mange af de egenskaber, som man kan savne ved akrylfarve. Du kan få en næsten lige så blank og robust overflade som med terpentinmalingen, men slipper for en masse sundhedsskadelige stoffer.
Men malingen er ikke udpræget let at arbejde med. Slet ikke, hvis du efterstræber den blanke overflade, som en pensel kan efterlade. Den har ikke samme evne til at fordele sig jævnt, “flyde sammen”, som alkydmaling eller linoliemaling. Den har en tendens til at trække sammen i tynde striber fra penselhårene og efterlade en mængde små flader udækkede. Det er, som om den har svært ved at få bid i den gamle farve, selv om den er slebet mat.
Så forsøger man at fordele den endnu bedre, og så går det helt galt.
Det hele skyldes nemlig, at malingen – helt som andre vandbaserede farver, der har de samme problemer – tørrer udefra. Hvis du stryger mere end to gange i malingen, vil overfladen være blevet så sej, at penslen trækker, ja nærmest ruller malingen af igen – bunden er nemlig stadig flydende og har ikke fået fat.
Det taler for at rulle farven på – og det fungerer faktisk ret godt. En rulle af finporet skumplast giver så jævn en overflade, at farven næsten bliver glat.
Men de besværlige steder skal selvfølgelig stadig pensles, og der må du være tålmodig og male i flere omgange.
Tynd maling trænger godt ind
Spørgsmål
Alle malinger kan fortyndes med vand, terpentin eller andet. Men hvor tynd skal malingen egentlig være?
Er det kun et spørgsmål om dækkeevne?
Svar
Nej, det har mere med malingens evne til at trænge ind i underlaget at gøre. Jo tyndere malingen er, jo lettere har den ved at trænge ind i træet. Er den for fed, lægger den sig bare som et lag uden på underlaget.
Derfor bør grundmaling som regel fortyndes ret meget, så den har en konsistens, der kun er en smule tykkere end vand. Så trænger den bedre ind, og du sparer samtidig på den dyre maling.
Færdigmalingen skal være noget federe, men fx ikke så fed, at en malerrulle glider i malingen, når du begynder at rulle den på.
Slutmalingen tjekkes med rørepinden. Det skal dryppe tyndt, når du trækker den op af malingen.
Husk, at det altid er bedre at male flere gange tyndt end få gange tykt.
Brug roligt den sidste oliemaling
Spørgsmål
Jeg har hørt, at alkydmaling er ved at blive forbudt af miljø-hensyn. Bør jeg så smide alle mine rester af alkydmaling ud? Jeg ville ellers gerne male mine vinduesplader med alkydmaling, som jeg synes, holder bedre end akrylmaling.
Svar
For det første: Du smider ikke bare den gamle maling ud, du afleverer den på genbrugspladsen! Men hvis din maling ellers er til at bruge, behøver du ikke kassere den af miljøhensyn.
De vandbaserede malinger vinder ganske vist hastigt frem, og i løbet af en kort årrække vil det formentlig blive forbudt for de professionelle malere at arbejde med maling, hvor der anvendes terpentin.
EU har direktiver på vej om reduktion af opløsningsmidler i maling, og omkring 2008-2010 regner mange med, at det vil være slut med terpentinmaling. Men det sker af hensyn til arbejdsmiljøet – ikke indeklimaet.
Sørger du for god udluftning ved arbejdet og i tørretiden, kan du roligt bruge alkydmaling, så længe malingen er til at købe, eller du har nogle rester.
Brændeovnens rude sodet til
Spørgsmål
Hvad skal man pudse brændeovnens rude med?
Svar
Det nemmeste og billigste er at rense ruden med fugtigt papir fra køkkenrullen, som dyppes i lidt aske fra ovnen. Den kolde rude gnides ren med den fugtige aske og tørres så af med avispapir.
Er pletten meget genstridig, kan det være nødvendigt med mere kemisk hjælp, og så er ovnrens en mulighed.
Men hvis brændeovnen ofte soder til, er det tegn på dårlig forbrænding.
Typisk vil fejlen ligge i, at du fyrer med for fugtigt brænde eller skruer for meget ned for luft til forbrændingen. Hjælper det ikke at justere her, kan alt fra utætte låger til forkert dimensioneret skorsten være årsag – det kan din skorstensfejer ofte hjælpe dig med at finde ud af.
Er sveller farlige?
Spørgsmål
På to af siderne er min køkkenhave indhegnet af jernbanesveller. Flere af mine venner har undret sig over det, og nu er jeg nødt til at spørge: Er svellerne farlige - tager grønsagerne skade?
Svar
Du skriver ikke, hvor gamle dine sveller er. Derfor er det svært at afgøre, hvad de er imprægneret med.
Men generelt kan man sige, at hverken jernbanesveller eller andre former for trykimprægneret træ hører hjemme i en køkkenhave, fordi de alle er imprægneret med tungmetaller, der skal forhindre råd og svamp. Alt efter alder kan de indeholde store mængder bly, cadmium, kreosot, kobber og arsen.
Flere af disse væsker siver langsomt ud i jorden, så dine grønsager vil få et unaturligt højt indhold af tungmetaller.
Derfor bør du fjerne svellerne og flytte dem til et sted, hvor de kan bruges mere fornuftigt. Fx som trappetrin eller "bænk" omkring en lille bålplads, hvis du bor i et område, hvor det er tilladt "at hygge sig" med åben ild.
